Fjerritslev Avis 7. febr. 1958

Nedrivning af det gamle mejeri TOFTHOLM

Der skal bygges nyt Mejeri i Vester Thorup til 700.000 Kr.

Byggeriet ventes sat i Gang allerede i maj i år.

Det nye Mejeri skal rumme Han Herreds første Osteri.

     Han Herreds ældste Mejeri, Andelsmejeriet „Toftholm" i Thorup, blev opført i 1886, men som skriver sig helt tilbage til 1881 som Fællesmejeri, det hed det dengang for 76 år siden, blev kasseret i går på en ekstraordinær generalforsamling i Mejeriet.

    Den ekstraordinære generalforsamling holdtes på Thorup Hotel og beslutningen om at bygge et nyt mejeri, som vil koste ca. 700.000 Kr., blev taget af 83 af mejeriets ca. 220 Andelshavere.

Hotellets sal var stuvende fuld, da generalforsamlingen indledtes ved 14-Tiden.

160 af mejeriets andelshavere var mødt op for at tage stilling til den forud offentliggjorte dagsorden, der indeholdt følgende to punkter: 1) Skal der anbringes en ny kedel i det gamle mejeri, eller 2) Skal der bygges et helt nyt mejeri.

Formanden for mejeriet, Gdr. Chr. Grishauge, Klim Odde, bød velkommen og rettede en særlig velkomst til Mejerikonsulent Georg Jensen, Holstebro, og Ingeniør Wittrup fra Danske Mejeriers Maskinindkøb, Aalborg, som var kommet tilstede for at give oplysninger og vise film.

    Efter at Gdr. Otto Bech, Thorup, var valgt til dirigent, fik Chr. Grishauge, ordet for at redegøre for dagsordenen. Grishauge gav et rids over mejeriets tilstand i dag og oplyste herunder, at bygningerne skrev sig tilbage fra 1886.

Den egentlige årsag til, at bestyrelsen havde indkaldt til ekstraordinær generalforsamling var, at Fabriksinspektøren havde kasseret mejeriets kedel. Forholdene for dansk landbrug er ikke gode i dag. Priserne på landbrugsvare er usle, men alligevel, sagde Grishauge, følte bestyrelsen sig foranlediget til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, idet det er stærkt påkrævet med en nyordning for mejeriet.

    Derefter fik Mejerikonsulent Georg Jensen Ordet, og han udtalte bl. a. at bestyrelsen havde bedt ham om at komme tilstede for at give forskellige oplysninger.En lig affære, men herudover er en ny kedel i sig selv et bekostelig behov for en hel del reparationer på det gamle mejeri, og der vil fremover være mange løbende udgifter til reparationer.

Et nytmejeri, sagde Konsulenten, vil kosteca. 700,000 Kroner. Selve bygningernevil koste omkring 350,000Kr. og der må regnes med335.000 Kr. til maskiner og diverseinventar.

Hvis man begraver penge i det gamle mejeri, vil detalligevel blive ved med at være gammelt. Men skulde man bestemmesig til at stemme forslaget om at bygge et helt nyt mejerined, så vil jeg, sagde Konsulenten videre, tilråde, at man køber en kedel, der har så store dimensioner, at den kan anvendes og overføres til det nye mejeri, som man vil komme til at bygge før eller siden.

    Efter Konsulentens indlæg viste Ingeniør Wittrup en interessant Film om, hvordan man behandler mælken på et supermoderne mejeri. Efter Filmen viste Ingeniøren forskellige tegninger og billeder af nye moderne mejerier og gennemgik forskellige Problemer vedrørende nybyggeri og moderne mejeribrug.

Der holdtes nu en pause i forhandlingerne og mejeriet var vært ved fælles kaffebord.

Derefter tog man fat på en langvarig diskussion om dagsordenen.

    Mejeribestyrer Bech omtalte indgående økonomien i et nyt mejeri og gav en udførlig redegørelse for osteproduktionen, som er forudsat i et eventuelt nyt mejeri og som er noget helt nyt for „Toftholm‘‘ vedkommende.

Mejeribestyreren omtalte også forskellige forhold vedrørende kedelanlægget.

Laur. Madsen, Thorup, spurgte om man kunde få osten billigere, når man selv lavede den.

Mejeribestyreren svarede hertil, at Osten kunde fremstilles til omkring halv Pris, og der vilde endda blive mælk at levere til Akafa i Svenstrup.

Thorvald Kirk, Klim Odde, kunde ikke forstå, at det gamle mejeri pludselig skulde være færdig til at blive kasseret. Det er ikke så længe siden, sagde Kirk, at vi andelshavere var inviteret over på mejeriet til en gennemgang og fik at vide, at nu havde vi et dejligt nyt mejeri.

Nu skal det ned.

Niels Svaneborg, Vust: Jeg vil gerne spørge om bestyrelsen er enig om, at vi skal have et nyt mejeri.

Er det tilfældet, kan jeg også gå ind for forslaget.

Thorvald Kirk: Først koste 150.000 Kr. på mejeriet og derefter rage det hele ned, er det helt rigtigt?

Chr. Grishauge: Det var nu kun 117.000 Kr., vi kostede dengang, bl. a. til stålkernen, og det var måske forkert, men hvem kunde se det dengang.

Søren Nielsen, Thorup Kær: Hvorledes med betalingen af de mange penge?

Grishauge svarede, at man havde tænkt sig at ville låne 650,000 Kr. og de skulde derefter afdrages og forrentes over 20 år med 58,500 Kr. årligt.

Sigurd Svanborg, Vust Kær, mente, at man måtte kunne nøjes med at sætte en ny kedel op i det gamle mejeri. Han gav en beregning om

udgifterne og udtalte, at det vilde koste 10,000 Kr. i gennemsnit for hver andelshaver at få et nyt mejeri.

Grishauge imødegik Svanborgs udtalelser og sagde, at dennes beregninger var helt forkerte.

Ingeniør Wittrup fik sluttelig ordet for forskellige afsluttende bemærkninger og man gik derefter over til afstemningen.

For bygning af et nyt mejeri stemte 83 andelshavere og imod stemte 53.

Det var derefter vedtaget, at der skal bygges et nyt „Toftholm" Andelsmejeri.

Gdr. Chr, Grishauge oplyste overfor Avisen, at Mejerikontorets Arkitekter og Ingeniører omgående går i Gang med at udarbejde Detailplaner og Arbejdstegninger til det nye Mejeri. Så snart det ligger klar fra teknikernes hånd vil der komme gang i Licitationen, og antagelig i Løbet af ca. 3 måneder, eller henimod midten af maj

måned, vil byggeriet tage sin begyndelse, og det nye mejeri vil vel kunne stå klar i løbet af højst et års tid.

— Gives der Tilskud af nogen art til det store byggeri?

- Nej, vi skal selv afholde alle udgifterne og regner med at skulle låne 650,000 Kr.

— Hvor skal det nye mejeri ligge?

— Det vil blive opført lige bagved det nuværende.

— Skal det gamle mejeri rives ned eller skal det sælges?

— Det er endnu uvist. Det skal naturligvis behandles på den måde, der giver bedst fortjeneste.

— Der skal også bygges Osteri.

Der har været planer fremme om for et halvt års tid siden at starte Ostefabrikation i „Toftholm“.