fra Fjerritslev Avis juli 1957

Minder fra Fjerritslev i Petroleumslampens Skær.

 Købmandssønnen fra Fjerritslev, som gjorde et væld af kemiske opfindelser,

fortæller om Byens barndom.

     Det kapitel af Fjerritslevs liv, der danner indledningen til den blomstrende udvikling, der fandt sted i årene før og efter århundredeskiftet, da Fjerritslev fik påhæftet titlen ”Danmarks Klondyke”, ligger for visse områders vedkommende stadig gemt i mørke og der er vel snart ikke ret mange chancer tilbage for at få løftet mere af glemslens slør. Og dog træffer man af og til mennesker, som sidder inde med interessante detailler fra denne tid, og en sluder om det unge kåde Fjerritslev giver man sig glad i kast med.

     Et af de mennesker, der har bevaret minder fra fordums tider i Fjerritslev frisk i erindring, er Laboratorieforstander Laur. Bisgaard Sørensen, København, der som omtalt forleden, i disse dage gæster familie og venner i Fjerritslev. L.B., som han kaldet og kendes af alle, kom til verden i ”Dalsgaard” i 1883 som søn af Gårdejer og Købmand samt Garver Lars Bisgaard Sørensen.

      ”Dalsgaard” er egentlig ”P. Jepsens Gaard”.

    Hans far hed egentlig slet ikke Sørensen, men Andersen og gården hed dengang ikke ”Dalsgaard” men P. Jepsens Gaard. L.B.s farfar hed Anders Sørensen og derfor kom sønnen L.B.s far til at hedde Lars Andersen med mellemnavnet Bisgaard, som kom til, fordi moderen, L.B.s farmor stammede fra den store gård ”Bisgaard” i Thy. Når P. Jepsens gård kom til at hedde ”Dalsgaard”, hænger det sammen med, at den gamle ”Dalsgaard” der lå på den anden side af vejen, brændte, og ejeren af den, S. A. Sørensen, forpagter Søren Sørensens farfar, købte P. Jepsens gård af Lars Bisgård Sørensen og tog navnet ”Dalsgaard” med.  ”Dalsgaard” og ”P. Jepsens gaard” udgjorde i midten af forrige århundrede sammen med endnu et par gårde, Gæstgivergaarden og Postholdergaarden, hvor også kromanden residerede hele Fjerritslev.

Andet og mere end disse 6 ejendomme var der faktisk ikke, og der var jo ingen ”Herregaard”. Kollerup var hovedbyen og Fjerritslev var nærmest ingen ingenting, blot en station på den øde vej mellem Aalborg og Thisted.

        Fjerritslevs første forretning.

     Alt dette kan jeg naturligvis ikke huske, fortæller Laur. Bisgaard Sørensen i en samtale hos Gdr. P. Sørensen, Fjerritslev, men jeg er flasket op med beretningen om Fjerritslevs tilbliven, medens jeg var dreng, og jeg fra ord til andet indholdet i de gamle beretninger, jeg fik fortalt af min far og dels af min bedstemor, ”Gammel-Karen”, som hun kaldtes af enhver. Hun blev 93 år gammel.

     Begyndelsen til Fjerritslevs udvikling som handelsby blev gjort i P. Jepsens gård eller skal vi ikke kalde den ”Dalsgård” for nemheds skyld, fortæller L. B. Sørensen videre. Det var min farfar, der startede den og det ligger vel tilbage til omkring 1864.

Dengang var der også garveri på Dalsgaard, og det var jo under primitive forhold. Garveriet var indrettet i den østre længe og købmandsforretningen blev indrettet i den vestre ende af stuehuset.  Min farfar døde i en ret ung alder og ”Gammel-Karen” kom til at stå alene med gård, garveri og butik, men hun klarede det vist storartet. Ingen af sønnerne var store nok til at hjælpe hende for alvor, men da far voksede til, overtog han hele herligheden. Det vil sige ”Gammel-Karen” beholdt nu nærmest forretningen for sig selv. Hun var rigtig i sit Es i den.

Så var det jo at den gamle Dalsgaard brændte og vor gård blev købt af P. Sørensens far. Så holdt vi flyttedag med forretningen.

          I købmandslære omkring Aarhundredskiftet.

     Jeg var kun 12 år, da far etablerede forretningen der hvor nu Slagter Frandsen har forretning. Her havde far købmand Joseph Josephsen til kompagnon, men siden købte far ham ud og Josephsen startede selv forretning, der hvor nu Rabes har forretning. Det var nu ikke godt, at to forretninger handlede, så at sige med det samme, lå der dør om dør.

Så købte far en grund overfor Kroen og byggede forretning der. Det er hvor købmand Victor Andersen og N. A. Hornum nu har forretning. Det skete i 1901. Jeg fulgte med over i den nye forretning og jeg kom for alvor i købmandslære.

Det at være i en forretning dengang, var rent ud sagt et forbistret slid. Set med vor tids øjne, var det faktisk umenneskeligt, men alligevel regnede vi det dengang ikke for så hårdt. Vi overkom meget dengang, vi unge mennesker. En ung mand vilde dåne, hvis han skulde lade sig byde det byde i dag.

          Satte kulør på folks tilværelse.

     Her i den nye forretning begyndte jeg at tage mig tid til mine små sidespring.

Jeg var helt syg efter at eksperimentere med kemiske stoffer. Jeg opfandt forskelligt blæk, farver, kreaturvaskermidler osv. Navnlig farvefremstillingen gik jeg højt op i, og jeg tror godt jeg tør sige, at det var helt enestående, at der i en afkrog som Fjerritslev fandtes en decideret farvefabrik. Men jeg miksede og baksede med sagerne, og far tog det op i sin forretning, og L.B.s Pakfarver blev en fast artikel i talrige hjem i Han Herred i de år. Dengang ikke blot klippede man fårene, man kartede også ulden, spandt den, vævede og strikkede den, men farvede den også. Jeg satte virkelig kulør på tilværelsen for folk dengang. 

        Dyrlægen kom for skade at gøre for god reklame.

            - Og farverne var holdbare?

            - Ja, det var ægte ”Pakfarver”.

Det blæk jeg opfandt, var også ægte og holdbart, så holdbart, at som eneste Fabrikant udenfor København fik autoriseret det til brug for dokumentudfærdigelse.

Det var dog først efter, at jeg var kommet til Aalborg. Mit kreaturvaskemiddel har jeg iøvrigt en munter erindring om. Midlet blev flittigt brugt af egnens landmænd, men daværende Dyrlæge Nymann, Fjerritslev, så sig gal på midlet. Han indrykkede i Fjerritslev Avis et læserbrev hvori han advarede mod at bruge det af L. B. Sørensen fremstillede Kreaturvaskemiddel. Det standsede kreaturenes vækst, hævdede han. Nåh, det var jo en grim streg i regningen, men hvad skulle jeg gøre. Jeg spekulerede over det og fik en af egnens kendte landmænd, P. Klit, Strandfoged Johannes Klits far, til at skrive et brev til Vetrinær  Fysikus, Professor Bang i København om ”medfølgende middel var farlig at vaske kreaturerne  med”.

Professoren svarede tilbage, at han gerne vilde have recepten. Den fik Klit hos mig og så sendte han den til Professoren, som nogen tid efter skrev tilbage til Klit, ”Det af Fabrikant L. B. Sørensen fremstillede Kreaturvaskemiddel er på enhver måde fri for at kunne skade kreaturerne”.  Jeg fik dette brev fra Klit og lod det trykke i Fjerritslev Avis.

Så fik Dyrlægen et vredensanfald og kendte fra den dag hverken mig eller min familie, men kreaturvaskemidlet blev der solgt meget af nu. Dyrlægen havde gives en vældig reklame. 

                  En opfindelse, der blev en millionvare.

        Hvor længe var De hjemme?

     Indtil jeg var 18 år. Så var jeg en tid i Skive. Fandt derefter min hustru her i Fjerritslev. Hun var Ekspeditrice hos P. K. Sørensen. Vi bosatte os i Aalborg, og der drev jeg forretning i 25 år. Her fremstillede jeg et konserveringsmiddel, som jeg kaldte ”Atamon”.

Det blev der solgt meget af fra min forretning, og også engros, men dets store værdi fandt jeg ud af, da det var for sent. Da havde jeg solgt opfindelsen til Valdemar Tørsleff, som stadig sælger det.  ”Atamon” er en millionvare i dag.

       Efter 25 år i Aalborg kom jeg til Tørsleffs fabrikker i Aarhus, hvor jeg var i 17 år og her fortsatte jeg mine eksperimenter med forskellige kemiske midler.

Jeg var der i 17 år og kom så for godt en halv snes år siden til Toms Chokoladefabrikkers Laboratorier.

       Er der mere De vil vide. . . ?

       Ja. Tak. Men vi skal jo også gemme noget til næste gang.   

       For De har vel posen mere end fuld af gamle Fjerritslev-minder?

       Ja, dem behøver jeg ikke selv af opfinde . . .