Fjerritslev Avis maj 1954

Guld på Havbunden ved Bulbjerg.

     I ”Jyllandsposten” har Hans-Aage Bøgild haft en samtale med vragfisker Sigurd Damgaard, som siger, at han og sønnen Sverre vèd, hvor der ligger masser af arbejde, og han slutter sine oplysninger med at sige, at rundt omkring i havnebyerne får man mange gode tips om, hvad der kan ligge på havbunden.

     Da Sigurd Damgaard boede i Løkken, sludrede han ofte med en gammel dykker, der kaldtes ”Snedker-Peter”.  En dag blev Damgaard kaldt til hans hjem, for Snedker-Peter var ved at lukke sine øjne for evigt, men forinden var der noget, han gerne ville fortælle.

Den gamle dykker sagde da til Damgaard, at han i halvfjerdserne havde arbejdet for et selskab, der ville bjærge en større Guldladning fra et skib sunket i 1702 i nærheden af Bulbjerg.  Efter tre års søgen fandt de skibet, men intet Guld.

     Der gik så mange år, Snedker Peter havde for længst lagt op og lå de sidste år til sengs.

En dag fik han besøg af en kollega, der i sin tid havde været med til at bjærge en Guldladning fra et strandet skib nord for Skagen. 

Han fortalte, at Guldet var emballeret i egetræskasser på størrelse med cigarkasser.

Den slags kasser havde Peter set mange af i vraget ved Bulbjerg, men var aldrig kommet på den tanke, at man opbevarede Guldet på den måde og derfor ikke åbnede dem.

       Og heri kunde vel ingen fortænke  den gamle mand.

                                                                                      

                                                                     

 

                                                                                Afskrevet fra Fjerritslev Avis maj 1954

                                                                                                    af Erling Jensen

                                                                                       Fjerritslev Lokalhistoriske Arkiv