Gårde og huse fra Chr. Holms bog.

 Det er slut med indsamlingen og tak for hjælpsomhed alle steder. Det var særlig let i Øslev, da Thomas Madsen havde næsten samlet det hele i hjernekisten.

Og undskyld evt. fejl, der kan jo huskes fejl paa saa mange gl. ting. De mange tal kan være kedelige, men er næsten nødvendige for at sted- og tidfæste forskellige begivenheder.              Kjettrup 1975.   K. Holm.

 Kjettrup sogn.

 Landskabet her er formet i istiden her med afrundede højderygge og bakker, med sletter og slugter imellem, med små vandløb og damme.

Højderyggene ligger mest i retning nord-syd, hvad er rimelig nok da isen kom fra Norge og hertil, fra egnen omkring Oslofjorden. Det kan ses af de mange sten der findes her, Rhombeporfyre, der netop stammer fra Oslo-fjeldene.

Egnen her må have tiltrukket de første indvandere i oldtiden og er blevet ret tæt befolket, for der er fundet flinteredskaber og våben mange steder.

Også i broncealderen har her boet en del, akæologerne har påvist 126 gravhøje fra den tid, men de fleste er jo sløjfet nu.

De små landsbyer er fra første færd plaseret i lavningerne, hvor der var let adgang til vand, det var den første betingelse for bosætning.

Af landsbyerne er Øslev den ældste ifølge navneforskernes oplysninger, da navnet ender på -lev, navne der ender på -torp eller -rup er yngre, og udflyttere. Husby menes at stamme fra en enkelt gård med flere huse, hvorfra så udflytningen har fundet sted.

Men hvornår mon en jordfordeling har fundet sted? , sådan at alle huse og gårde har fået både mark, kær, eng, tørveskær, evt. hede, alle fik jo lidt af hvert. Har det været et bylav der har gjort det arbejde?. Det har ihvert fald været før matrikule- ringen i 1688, for da var landsbyerne forlængst plaseret.

Kjettrup by.

 I året 1401 blev navnet skrevet Kættorp, senere Kjettrup og nu mest Kettrup (ved smitte fra rigsmålet). Byen har nu 6 gårde, nogle huse og beboelsessteder, der er nedlagt 3 gårde og ca. 12 huse med jordtilliggender, der er nu 7 huse og præstebolig, uden jord, tilbage. Vest for byen 2 gårde og øst for også 2 gårde.

Fra gammel tid lå huse og gårde langs byvejen nord-syd, nordligst præstegården, matr. nr. 2, det var en firlænget gård som de andre. Den gamle præstebolig er bygget 1805, restaureret 1878, og en ny præstebolig blev bygget ude på marken i 1960.

Ved Grønnevejen øst i byen ligger der nogle smaa huse, engang boede her: "Rokkedrejeren" - "Stormen" - "Skræder Mari" - "Jens Provst" - han havde tjent hos provsten, "Jens Skomager" - "Lars Kr. Skomager" - hvis far var Skomager, "Stålen" - "Søren Urmager". Vest for Østergård boede "Døv Hanne" - "Else Norre" - "Dres Smed" - "Laj". Nord på ved skoven boede "Lång Hans" - "Chr. Pind" - "Krog Måten". De fleste havde et tillægs eller kendingsnavn.

Mod syd, nærmere Korsholm, ligger 2 ejendomme, hvor der har boet Sognefogeder i de sidste 100 år, i den sydligste hvor nu Karl Imer bor, var det Peder Wuust, senere sønnen Jens Wuust, og i den anden Thomas Frost. Dette embede blev nedlagt i 1973.

Øst på ved landevejen ligger 5 gårde, kun 1 er fra 1860, de andre er bygget i 1914-15-16.

Nordvest i kæret ligger nogle huse, der er bygget på parceller fra gårde og huse i Kettrup by, for ca. 100 år siden.

I Korsholm var før 1895 kun enkelte huse, så kom Andelsmejeriet i 1895 - nu Smørpakkeri - så Mølle - er nedbrudt - Bager - Smed - Snedker - Jordemoder (nu flyttet til Fjerritsle), Apotek(flyttet til Fjerritslev) - Skole (flyttet til Ørebro) - Murer - ingen nu, en kvindelig Dyrlæge ( kvaksalver, død nu ), Telefoncentral ( nedlagt ), et Frysehus 1951 ( nedbrudt 1972) , Købmand - nu Brugsforening.

Der er ikke meget tilbage, uden beboelseshuse.

-----------

 

Dronningholm

 "Dronningholm", matr. nr. 9a, Dronningholmvej 78.

I 1664 nævnes gaarden ved betegnelsen "på holmen", i 1888 skrives "Dronningholm", fæstegaard under "Aagaard". Fæsteren dengang var Chr. Jensen, den næste var Chr. Pedersen til 1719, da fik gaarden betegnelsen "nu øde". Ejeren var jo Herremanden, dengang Frands Rantzau Benzon, og han istandsatte husene og indsatte besætningen, der blev: 3 bæster, 1 ko, 1 vogn, 1 harve, halvt med jerntænder, 1 plov, m.m.

Næste faste fæster var Niels Iversen Smed til 1789, og derefter Jens Sørensen til 1817. Den næste var Jens Nielsen ( kaldet Jens Fage ) til 1853, da Niels Jensen Møller købte gaarden af Jægermester C. Roulund, "Aagaard", for 2.000 Rigsdaler med ca. 40 tdr. land og med 2 tdr. hartkorn. Han solgte til sønnen Anton Nielsen Holm i 1887 for 28.000 kr. plus aftægt.

Gaarden blev opbygget i 1896 og 1902, den var da på 85 tdr. land. I 1924 købte sønnen Kristian Holm gaarden. Ved overtagelsen var der opdyrket 81 tdr. land og besætningen bestod af 6 heste, 11 køer,11 ungkvæg, 10 svin og 6 får. I 1945 var ejendomsskyld 43,000 kr. grundskyld 26.800 kr. og der var 8 heste, 18 køer, 18 ungkvæg og 50 svin. Der var opdyrket 81 tdr. land. Kristian Holm solgte gaarden til svigersønnen Niels Jørgen Danielsen i 1965. Han købte mere jord, så der nu er 156 tdr. land.

Den 1 dec. 1989 overtog Jens Christian Brix Kjeldgaard "Dronningholm". Ejendomsskyld 1.090.000 kr. areal 26 ha. der er frasolgt 15 ha. og der er 6 ha. skov. Stuehuset er opført 1902 og restaureret flere gange. Avlsbygningerne består af en kostald, som er ombygget til svinestald samt en lade. Gaarden drives sammen med faderens gaard, "Overgaard", Aggersundvej 172, Kettrup.

Slægtsgården "Dronningholm"
I et særtryk af "Trap: Kongeriget Danmark, 4. udg., Thisted Amt" findes bl. a. følgende for nærværende bog gældende oplysninger om Kettrup sogn: "I sognet gårde: Hovedgården, Ågård (1397 Agarth), Dronningholm (1688 Dronningholm), Siggård (1610 Siegård)..."

Som det fremgår af efterfølgende forkortede udskrift af hovedgården "Ågård"s jordebog har ''Dronningholm", der ligger 3 km syd for Fjerritslev, indtil 1853 været fæstegård under "Ågård", og den første af den slægt, nærværende bog omhandler, som nævnes heri, var Jens Sørensen, der var fæster fra 1789 til 1817.
"Dronningholm" i Kettrup sogn hørte til "Ågård"s fæstegods.

Hartkorn 1688: 2 td. 0 sk. 2 fdk. 2 alb.

I matriklen 1688 står Christen Jessen opført som fæster, men fæster-navnene er fra de forarbejder til matriklen, der foretoges 1683. 1687 fæstede Jens Eriksen gården, fæstebrev 1719. Derefter var Christen Jensen fæster og angives i "Ågård"s jordebog 1737 med tilføjelsen "nu øde".

Ved fæstebrev i 1737 fæstede Christen Pedersen gården, der i nogle år havde stået øde, men ejeren af "Ågård", Frands Rantzau Benzon, havde ladet husene opbygge og istandsætte, jorden tilså og indsat en beskeden besætning. Christen Pedersen anføres endnu som fæster 1749.

1776 fæstede Niels Iversen Smed gården og han skulle forrette hoved-gården ”Ågard”s smedearbejde. Han fraflyttede ”Dronningholm" 1789.

Jens Sørensen kaldes "tidligere fæster", da han 21. juli 1789 fik fæstebrev på "Dronningholm” efter Niels Iversen. Han frasagde sig fæstet 1817.

Ved fæstebrev af 12. december 1817 fæstede Jens Nielsen Faye (Fage) "Dronningholm". 1820 fik han endvidere fæstebrev på et stykke jord i Husby, som ved Husbys udskiftning var blevet hans gård tillagt af fællesjorden og senere fæstede han noget mere jord i Husby.

Ved skøde af 30. november 1853 solgte jægermester C. E. Roulund til "Ågård” ”Dronningholm” til Jens Nielsen Fages svigersøn, Jens Møller for 2000 rigsdaler (4.000 kr).

Omkring 1840, mens Jens Nielsen Fage var fæster på ”Dronningholm", hørte der ca. 23 ha (42 td. land) jord til, mest kærjord, hede, banker og lavninger, som det ser ud den dag i dag. Senere er der tilkøbt marker og en eng, så der i 1951 var 46 ha (84 td. Land) tilliggende.

Ved en vurderingsforretning i 1879 fandtes der 4 heste, 8 køer, 10 kalve, 16 får og 2 svin på gården.
I 1950 var der 8 heste, 20 køer, 20 kalve og kvier og 50 svin på samme areal. I 1960 er kreaturholdet steget til 22 køer og 30 ungkreaturer og hestene er afløst af traktorer.

Omkring 1880 begyndte brødrene Andreas og Anton Holm at plante læbælte udenom gården og i marken, dette arbejde er siden fortsat af den nuværende ejer, Kr. Holm, så der nu findes en plantage på ca. 3 ha ved gården.

På gårdens marker har der været en kæmpehøj, som er sløjet for mange år siden, og der er fundet urner fra bronzealderen. En mængde flintredskaber er fundet omkring på markerne, så der har været beboelse lige siden oldtiden. Oldgranskere har fundet ud af, at der i en kæmpehøj ½ km syd for gården har været begravet en dronning - måske navnet "Dronningholm" kan henføres hertil.

 

Kettrupgaard

"Kjettrupgaard", matr. nr. 5a, Kjettrup.

Ca. 1790 var Knud Jørgensen fæster. Han efterfulgtes af en søn Jens Chr. Jørgensen, der købte gaarden af Erik Storm, "Aagaard", for 1600 rigsdaler i sølv kontant. Han døde i 1884, og enken solgte gaarden til deres søn Niels Chr. Winther i 1892 for 50.000 kr. plus aftægt. Der var dengang opdyrket ca. 100 tdr. land og besætningen bestod ved overtagelsen af 6 heste, 14 køer, 22 ungkvæg, 10 svin og 10 får. I 1945 var ejendomsskyld 50.000 kr. og grundskyld 37.400 kr. og der var 122 tdr. land og der var da 11 heste, 26 køer, 30 ungkvæg, 15 svin og 6 får. Gaarden har været i slægtens eje helt tilbage til 1600. Niels Chr. Winther solgte i (1940 ?) til datteren Marie Winther, hun drev den med bestyrer indtil hun solgte den til Kr. Skjekellerup 1. aug. 1971, Ejendomsskyld 1.800.000 kr. areal 67 ha., der er frasolgt 1 ha. 0g der er ca. 1. ha. skov med 125 tdr. land for 690.000 kr. Stuehuset er opført ca. 1842. Avlsbygningerne består af hestestald, garage og maskinhus fra 1918, lade fra 1860 og maskinhus fra 1947. Gaarden drives udelukkende med planteproduktion.

 

Kettrup Vestergaard

 "Kjettrup Vestergaard", matr. nr. 8a, Kettrupvej 79.

Fra gammel tid lå gaarden lige øst for Præstegaarden, hvor et stykke af stuehuset ligger endnu, (Kettrupvej 110), ejeren var i 1870 Niels Christensen ( kaldet Niels Degn ). Næste ejer var Steffen Nielsen der 1880 flyttede gaarden ud på marken på nuværende plads. Han solgte til Jacob D. Pedersen, der havde den til 1934, da svigersønnen Chr. Klausen overtog den for 15.000 kr. Ved overtagelsen var der opdyrket 100 tdr. land, og besætningen bestod af 10 heste, 20 køer, 20 ungkvæg, 20 svin og 6 får. I 1945 var ejendomsskyld 49.000 kr. grundskyld 33.000 kr. og der var da 12 heste, 12 køer, 30 ungkvæg og 3 svin. Han solgte den for 36.000 kr. Derefter var ejerne Direktør Erik Pedersen og Børge Jacobsen.

Den 26. jan. 1974 overtog Knud Nørmølle gaarden sammen med sin broder, Karl Madsen Nørmølle og den 1. juli 1985 købte Knud Nørmølle broderens halvpart. Ejendomskyld i 1990 er 1.900.000 kr. areal 55,5 ha. Stuehuset er fra 1880, men er siden restaureret flere gange. Avlsbygningerne består af kostald opført 1960 og er udvidet i 1974, svinestald fra 1959 den bruges til kalvestald, desuden er der hestestald, garage, værksted, karlekammer, lade, foderhus, maskinhus, gylletank samt indendørs køresilo. Gaarden drives med en kvægproduktion på 62 årskøer, 80 ungdyr og 35 slagtekalve af racen SDM.

Øslev by

 Øslev by bestod i gl. tid af 8 gaarde og nogle huse der lå omkring gadekæret og gør det tildels endnu. 7 af husene er nedbrudte. Flere af gaarde havde for mange år siden geografiske navne, som "Norge", "Danmark", "Rusland". Mod nord på bakken lå Møllen, mod vest ligger 2 gaarde på bakken "Kvindbjerg". Mellem dem og Mejeriet er der i de senere år fundet oldtidspladser. Mod øst var heden som nu landevejen skærer igennem, den er dog nu opdyrket og der er flere ejendomme. Der var tørvemose fra byen og sydpå, først "Gåseengen", "Skudtørveengen", og "Donten" der forsætter i "Långengen". Under sidste krig lod Tyskerne grave en dyb grøft, kaldet pansergrav, i en halvcirkel omkring Aggersund nord fra Bejstrup kær og til Thorup fjordholme. Den gik nord om "Ø. Kjældgaard" og gennem Øslev marker.

Øslev Østergaard

" Øslev Østergaard", matr. nr. 7a, Øslevvej 41.

I 1862 var ejeren Mads Lausten, han solgte til svigersønnen Godik Nielsen, hans enke solgte til sønnen Chr. Tværgaard i 1910. Derefter købte Peder Andreas Nielsen gaarden i 1920. Han solgte igen til sønnen Niels Danielsen Nielsen i 1937 for ca. 45.000 kr. med 58 tdr. land, der blev tilkøbt 13 tdr. land eng. Han solgte gaarden til sønnen Peder Møller Nielsen, den 1. november 1965, han er 3. generation på gaarden. Ejendomsskyld i 1990 1.400.000 kr. Areal 38 ha. heraf 2 ha. eng. Stuehuset opført i 1860 og gennemrestaureret flere gange. Avlsbygningerne består af kostald fra 1958, ombygget til sostald i 1975, østerhus bruges til garage, svinestald fra 1954, ombygget til fare- og forfedestald i 1987, slagtesvinestald fra 1976, maskinhus fra 1972 tilbygget i 1976, lade og gylletank. Gaarden drives med en svineproduktion på 75 årssøer, der sælges ca. 100 smågrise, og der produceres ca. 1600 slagtesvin årligt.

Øslev Vestergaard

"Øslev Vestergaard", matr. nr. 9a, Øslevvej 63.

I 1871 ejedes gaarden af Peder Larsen ( der tog navnet "Vestergaard"). Gaarden blev i 1911 solgt til sønnen Chr. Vestergaard, da var der 62 tdr. land. I 1944 solgte han til Alfred Marinus Lukassen for 112.000 kr. Der var da opdyrket 62 tdr. land. Ved overtagelsen bestod besætningen af 5 heste, 11 køer, 19 ungkvæg, 9 svin og 4 får. I 1945 var ejendomsskyld 38.000 kr. grundskyld 14.000 kr. og besætningen var da 7 heste, 13 køer, 25 ungkvæg, 7 svin og 8 får, og der er 62 tdr. land ved. A.M. Lucassen solgte til Chr. Holm Nielsen for 72 000 kr. med 40 tdr. land i 1947. Han solgte til sønnen Ove Holm Nielsen den 1. august 1986. Ejendomsskyld i 1990 er 1.100.000 kr. Areal 45 ha. heraf tilkøbt 17 ha. Stuehuset er opført i 1700-tallet. Avlsbygningerne består af kostald fra 1950, tilbygget i 1962 og ombygget i 1986, maskinhus fra 1976, østerhus, garage, hønsehus, værksted, lade og gylletank. Gaarden drives som alsidig landbrug med en kvægproduktion på 40 årskøer og 50 ungdyr af racen SDM og DRK?. Svineproduktionen er på 25 årssøer, der sælges ca. 500 smågrise årligt.

Risagergaard

"Risagergaard", matr. nr. 5a, Øslevbyvej 6.

I 1883 hed ejeren Chr. Kornum. Han solgte til Jens Godiksen, for 23.000 kr. og Jens Godiksen solgte til sønnen Niels Godiksen for 13.000 kr. i 1902. Han solgte igen gaarden i 1918 til Chr. P. Risager for 52.000 kr. uden besætning. I 1937 solgte han til sønnen Chr. Risager. Gaarden var nyopbygget og med fuld besætning. I 1959 solgte han til sønnen Elgaard Risager for 180.000 kr. med 57 tdr. land, han har senere tilkøbt 20 tdr. land , så der nu er 77.

Den 15. marts 1985 overtog Planteavlskonsulent Preben Dalgaard gaarden. Ejendomsskyld i 1990 var 1.060.000 kr. Areal 30,5 ha. Stuehuset er opført i 1921 og gennemrestaureret flere gange, senest fra 1985-1987. Avlsbygningerne består af kostald ombygget til svinestald, østerhus benyttes til garage, lade ombygget til kornlade i 1986 og maskinhus fra 1977. Gaarden drives udelukkende med planteproduktion.

Dejerhøjgaard

"Dejerhøjgaard" matr.nr.14a, m.f. Øslevbyvej 9

(navn efter en høj på marken) (matr. nr. omskrevet til 2c.)

I 1883 hed ejeren Jens Godiksen, den samme som ejede "Risagergaard". Han solgte til sønnen Godik Godiksen i 1903. Der solgte igen i 1905 til Jacob Bach, han solgte i 1918 til Jens Christensen ( kaldet Norre ) og købte "Selbjerggaard" i Tømmerby sogn. Jens Christensen solgte i 1941 gaarden til Plejesønnen Chr. Brun Nielsen, der var da opdyrket 50 tdr. land og besætningen bestod af 5 heste, 10 køer, 13 ungkvæg, 10 svin og 4 får. I 1945 var ejendomsskyld 25.000 kr. grundskyld 14.300 kr. og besætningen var da på 4 heste,12 køer, 18 ungkvæg, 12 svin og 2 får. Han solgte til Peder Pedersen i 1955 for 115.000 kr., med 48 tdr. land. Peder Pedersen byggede ny stald og lade, og købte 8 tdr. land. Han solgte til Poul Erik Larsen den 15. sept. 1970 for 437.000. I 1990 er ejendomsskyld 1,000,000 kr. Areal 32,3 ha. heraf tilkøbt 4 ha. Der er forpagtet 15 ha. Stuehuset er opført omk. 1870 og gennemrestaureret. Avlsbygningerne består af kostald, fra 1967, gammel kostald fra 1970 ombygget til ungkreaturer i 1975, lade fra 1967 tilbygget i 1978, maskinhus fra 1978 og gylletank. Gaarden drives med en kvægproduktion på 37 årskøer, 45 ungdyr 0g 16 slagtekalve af racen RDM og SDM, desuden er der 4 årssøer og der produceres ca. 80 slagtesvin årligt, der er 3 rideheste. I 1994 produceres der ikke svin mere på gaarden. ?

 

Søndre Nørregaard

Søndre Nørregaard  (Søndre Norre)

Gaardens navn er ifl. ”Danske Landmænd og deres Indsats”. >Sdr. Nørregaard<, dens stuehus er fra 1876, Udhusene fra 1928 og gaarden overtaget af Evald Klitgaard Nielsen 1939.

Der var dengang 35 Tdl. Land, hvilket er det samme som nu. Ejendomsskyld Kr. 20.ooo, Grundskyld Kr. 12.ooo. Besætningen var ved Overtagelsen 2 Heste, 8 Køer, 6 Ungkvæg, 10 Svin og 5 Svin.

Kettrup Apothek

 "Hvidshøjgaard", matr. nr. 13a, Korsholmvej 17.

 I Folketællingen 1845 Kettrup sogn, beboes gaarden af:

Frederik Holm 31 år, ug. f. Nakskov, Forpagter af gaarden og Apoteker.

Cathrine Holm 25 år, ug. f. Nakskov, hans søster- forestår husholdning

Birgitte Møller 25 år, ug. f. Nakskov, har ophold i huset.

Mathias Hvid Wurtzen 17 år, ug. f. her i sognet, Apotekerlærling.

Henrik Rasmussen 25 år, ug. f. Skibinge, arbejdskarl.

Andreas Jørgensen 22 år, ug. f. Bejstrup, arbejdskarl.

Dorthea Andersdatter 24 år, enke, f. Bejstrup, stuepige.

Maren Sørensdatter 27 år, ug. f. Bejstrup, kokkepige.

 Ejeren er noteret under Apoteket, fra 1829 til 1898, da Apoteker Holten flyttede Apoteket til Fjerritslev. I 1898 hed ejeren Niels Pedersen, han solgte i 1932 til Chr. Enevoldsen.

Der blev frasolgt 10 tdr. land så der nu er 30 tdr. land tilbage.

I 1940 købte Peder Bech gaarden for 44.000 kr., og solgte den igen til sønnen

Niels Chr. Bech, i 1969.