Familien Rasmussen og Møller Madsen

Min farmor og farfar

 Kristian Valdemar Rasmussen f. 3-10-1894, Melkjær, Tranum sogn.
(Forældrene: Niels Christian Rasmussen og hustru Oline Kirstine Pedersen,
Døbt 3- 4-1986, af Sognepræsten i Tranum kirke.
Faddere: Anders Gregersens hustru, Tranum Enge - Pige, Johanne Marie Frederiksen af Nørreøxe - Husm. Peter Andreas Pedersen af Halvrimmen, Niels Kr. Hansen af Bratbjerg Gårde - Andreas Jensen, Melkjær.
Konf. 18- 4-1909, Tranum kirke.
Død 23-11-1967, begr. 27-11-1967, Gøttrup kirkegård. 73 år.

Viet 11-2-1916, Nørresundby kirke.
Ungkarl, Arbejder Kristian Valdemar Rasmussen,(søn af Niels Kristian Rasmussen og Oline Pedersen af Fjerritslev, Kollerup sogn.) f. 3-10-1894. og Pige Ottilie Christine Kristensen, (datter af Arbejder Kristen Olesen Kristensen og hustru Marie Cecilie Olesen af Nørresundby f. 17-9-1895, Ø. Svenstrup sogn). Forlover. Arbejdsmand, Kristen Olesen Kristensen - Maler, P. Kristensen, Aalborg. 

Ottilie Christine Kristensen f. 17-9-1895, Ø. Svenstrup Hede, Ø. Svenstrup sogn.
(Forældrene: Kristen Olesen Kristensen og hustru Marie Cecilie Olesen,
Døbt 10-11-1895 i kirken af Sognepræsten.
Faddere: Moderen - Pige, Kristine Kristensen, Skræm - Husm. Ole Kristian Kristensen, Ø. Svenstrup - Ungk. Martin Kristensen, Ø. Svenstrup - Johannes Kristensen, Ø. Svenstrup.
Konf. 3-10-1901, Kollerup kirke, hun tjener i Kollerup. 
Død 3-7-1969, Fjerritslev sygehus, begr. 7-7-1969, Gøttrup kirkegård. 73 år.

Min mormor og morfar

Mads Møller Madsen f. 27-10-1882, Vorgod by, Vorgod sogn,
Bølling Herred, Rindkøbing Amt
.
(Forældrene: Ole Madsen og hustru Kirsten Marie Frandsen, Rimmerhus, Vorgod sogn)
Døbt 3-12-1882, i kirken.
Faddere. Moderen bar barnet - Murer, Anders Christen Svendsen og datter Mette Lene Christensen, Vorgod.
Konf. 11-4-1897, Vorgod kirke.
Død 17-11-1971, Klim alderdomshjem, begr. 20-11-1971, Hjortdal Kirkegård.
89 år, Alderdom.

Fjerritslev Avis. Dødsfald 17-11-1971, Hjortdal.
Fhv. Murermester Mads Møller Madsen, Klim Alderdomshjem, er død. 89 år gammel. Møller Madsen stammede fra Herning-egnen, men kom omkring århundredeskiftet til Fjerritslev, hvor han arbejdede for daværende Murermester Pedersen, Fjerritslev.
Omkring 1908 giftede han sig med Jacobine Albrektsen fra Andrup, der døde for 6 år siden. Møller Madsen blev selvstændig Murermester i 1912 og i 1920 flyttede han til Hjortdal, hvor han fortsatte sin Murergerning, og han har bygget adskillige bygninger på egnen, der den dag i dag vidner om solid og virkelig veludført håndværksarbejde. Møller Madsen var videre en årrække formand for Han Herreds Mesterforening, og han gjorde her meget stort stykke arbejde, ligesom han også var lærer ved Fjerritslev Teknisk Skole
Møller Madsen var vellidt for sin joviale og venlige væsen.
Afdøde efterlader sig 8 børn.

Gift 8-11-1908, Hjortdal kirke.
Mads Møller Madsen f. 27-10-1982, Vorgod sogn. ( søn af Ole Madsen og Kirsten Marie Frandsen, Rimmerhus, Vorgod sogn.) og Jacobine Albrektsen f. 23-9-1888, Kollerup sogn ( datter af Christian Albrektsen og Karen Marie Larsen, Andrup. )
Jacobine Albrektsen f. 23-9-1888, Kollerup sogn.
Døbt 11-11-1888, Kollerup kirke.
(Forældrene: Christian Albrektsen og hustru Karen Marie Larsen (Vinther) f. 8-11-1861, Kollerup sogn
Faddere: Bertel Jensens Hustru - Albrekt Larsen, Klithuse - Kristen Winther, Andrup - Niels Kristian Winther, Hingelbjerg.
Død 1-6-1966, " Jægerbo ", Hjortdal, begr. 4-6-1966, Hjortdal Kirkegård. 78 år.

Fjerritslev Avis. Dødsfald 1-6-1966, Hjortdal.
Efter længere tids svagelighed er fru Jacobine Madsen, Hjortdal i går afgået ved døden, 77 år gammel. Jacobine Madsen var født i Andrup og tog som en af de første elever eksamen fra Fjerritslev Private Realskole. Senere underviste hun en del elever i finere håndgerning. Fru Madsen var en kvinde, der læste meget og fulgte med i alt, hvad der skete omkring hende.
Efter sit ægteskab i november 1908 med Murermester Møller Madsen, bosatte ægteparet nogle år Fjerritslev, men flyttede 1919 til Hjortdal, hvor de siden har boet. 1941 opførte de ejendommen "Jægersbo", hvor de har indrettet deres hyggelige hjem. Jacobine var en stille og elskværdig kvinde, der gennem årene har vundet sig en stor vennekreds, der vil mindes hende med taknemlighed.
Foruden at have været sin mand en god og trofast støtte, har Fru Madsen været en kærlig og opofrende mor for ægteparrets 9 børn.
I de senere år har Fru Madsens helbred været svagelig og i perioder har hun måttet holde sengen. Gennem årene har Fru Madsen omfattet Indre Mission med stor interesse og været en samfundets gode støtter.